Investeringsteamet

BLS Invest har indgået en aftale med fondsmæglerselskabet BLS Capital om løbende rådgivning i forbindelse med foreningens investeringer.

BLS Capital blev stiftet i januar 2008 og drivkrafterne bag har siden været Peter Bundgaard og Anders Lund, der tilsammen udgør investeringsteamet i BLS Capital. I BLS Capital er fokus at skabe attraktive, langsigtede afkast til os selv og vores medinvestorer via en nøje udvælgelse af danske og globale aktier.

Selskabets partnere er således forpligtet til at have hele deres investerbare formue placeret i foreningens afdelinger.

Peter Bundgaard, født 1964. Adm. direktør og partner

Peter er bankuddannet i Danske Bank i 1989, hvor han arbejdede som investeringsrådgiver. I 1995 blev han porteføljeforvalter i DiBa Bank i Næstved, hvorefter han blev porteføljeforvalter med ansvar for danske aktier i Carnegie Asset Management. Herefter var han aktiechef i St. Frederikslund Gruppen, og i 2000 blev han chef for danske aktier og var med til at forvalte europæiske aktier i SEB Asset Management. Peter var chef for danske aktier i Nordea Investment Management inden han blev medstifter af BLS Capital.

 

Anders Lund, født 1971. Partner

Anders er uddannet cand. merc. aud. ved Handelshøjskolen i Århus 1996. Han var oprindeligt revisor og ansat ved PriceWaterhouse/Seier-Petersen i Århus, men blev i 1998 ansat i Gudme Raaschou, først som analytiker og siden porteføljeforvalter for danske og nordiske aktier. Han blev derefter senior porteføljeforvalter i Alfred Berg/ABN AMRO Kapitalforvaltning med ansvar for danske og nordiske aktier. I 2005 blev han chefporteføljeforvalter i BankInvest med ansvar for investering i danske aktier, herunder også smallcap-aktier, inden han blev medstifter af BLS Capital.