Tryg

Den danske markedsleder på forsikringsmarkedet har siden 2011 været begunstiget af en kompetent topledelse, der kontinuerligt forbedrer forretningen– uden at løbe unødige risici. Senest har et stort opkøb af Alka givet ekstra volumen til forretningen, der har flere trumfer på hånden. En af dem er en storaktionær, der er yderst gavmild over for kunderne. En  adfærd der kan lokke endnu flere til.

Tryg var allerede ved indgangen til 2018 Danmarks største skadesforsikringsselskab – og med godkendelsen af overtagelsen af ALKA i årets fjerde kvartal blev forspringet i forhold til de andre en smule større. Tryg sidder på knap 22 procent af private danske forsikringspræmier – og det er der gode penge i.

Kjøbenhavns Brand er den ældste del af Tryg, stiftet helt tilbage i 1738, hvor selskabet blev startet efter påbud af Kongehuset. Dette var i forlængelse af Københavns Brand, der i 1728 nedbrændte omkring en fjerdedel af København, og som derfor medvirkede til at skabe opmærksomhed omkring behovet for forsikring. Navnet Tryg kom til i 1911, men selskabet hed i en periode TrygVesta efter opkøbet af Norske Vesta, der var en del af Nordea. Trygs historie og erfaring med forsikring går således flere hundrede år tilbage.

Det at forsikre sig er i dag en norm for de fleste mennesker og virksomheder i den vestlige verden. Forsikringerne har mange ansigter som husstandsforsikringer til ejendomme og private ejendele. Mange har også en sundhedsforsikring enten privat eller gennem sin arbejdsplads, ligesom vi i Danmark har den centrale sygeforsikring, som staten tager sig af.

For kunden er det at forsikre sig en simpel forretning: der betales et beløb i dag for at dække eventuelle omkostninger ved en række hændelser, der er defineret i den underskrevne forsikringsaftale (også kaldet en forsikringspolice).

Den som udgangspunkt gentagende betaling fra kunden er omsætningen i et forsikringsselskab, der kaldes præmieindtægter. I driften af et forsikringsselskab opdeles de forsikringsrelaterede omkostninger i to grupper – erstatningshensættelser og driftsomkostninger, og lidt forsimplet kan man kalde det, som er tilbage, når disse omkostninger er betalt, for det forsikringstekniske resultat. Driftsomkostningerne går, som ordet antyder, til driften i selskabet – det være sig omkostninger til salgsstyrken, administration eller aktuarerne, der skal estimere, hvor store hensættelser, der skal foretages. Erstatningshensættelser er forsikringsselskabets skøn på, hvad det vil kræve at dække de erstatninger, som forsikringskunderne har anmeldt i årets gang. I nogle tilfælde vil disse erstatninger kunne opgøres inden for det igangværende år, andre gange kan der gå flere år eller årtier inden udbetalinger til en erstatning er endelig opgjort.

I den globale top

Et af målene for rentabiliteten i en skadesforsikringsvirksomhed er den såkaldte Combined Ratio, der angiver, hvor stor en andel af de årlige præmieindtægter der enten bindes til erstatningshensættelser eller går til driftsomkostninger. Jo lavere en Combined Ratio, jo mere profitabel er forsikringsvirksomheden alt andet lige.

Grundet tidsforskydelsen mellem modtagelsen af en præmie og et eventuelt fremtidigt forsikringskrav har forsikringsselskabet i mellemliggende periode praktisk talt et rentefrit lån fra kunden. Dette rentefrie lån kan forsikringsselskabet investere og opnå et afkast på, som således er en anden indtjeningskilde i tillæg til det føromtalte forsikringstekniske resultat. Tidligere var mange forsikringsselskaber tilfredse, såfremt det forsikringstekniske resultat var i ”balance”, hvilket vil sige, at Combined Ratio var på 100 procent. Indtjeningen kom således alene fra investeringen af hensættelserne. I dag formår de bedste forsikringsselskaber at tjene penge begge steder, og nordiske skadesforsikringsselskaber er generelt i global topklasse med Combined Ratios under 90 procent. Dette kan i høj grad tilskrives en velkonsolideret industri med et begrænset antal spillere og generelt kompetente og langsigtede ledelser.

Det er dog ikke kun i Danmark, at Tryg forsikrer såvel private, som erhvervs- og industrielle kunder. Det er også i Norge og Sverige. Det er dog særligt inden for private kunder i Danmark, Norge og Sverige, at Tryg har en stabil og forudsigelig værdiskabelse, med inflationsjusterede forsikringspræmier og særdeles stærk disciplin i udvælgelsen af, hvordan risikoen i de enkelte forsikringer skal prisfastsættes. Det være sig bilforsikringer eller husstandsforsikringer, der udgør omtrent halvdelen af forsikringspræmierne i Trygs danske forretning – eller sundhedsforsikringer.

For et forsikringsselskab er det ikke særlig svært hurtigt at øge præmieindtægterne eller den kortsigtede rapporterede indtjening – til det kan man blot sætte prisen for den enkelte forsikring ned, og så indgå forsikringsaftaler med alle de kunder, der har risici, som konkurrenterne ikke ønsker at forsikre. Risikoen ved at indgå de forkerte forsikringsaftaler viser sig ikke nødvendigvis i år 1, men forsikringer beror sig typisk på store datasæt og mere eller mindre komplicerede beregninger af sandsynligheden for fremtidige skader og skadesomkostningerne herved. År 2 eller 3 kan således hurtigt destruere den værdi, der blev skabt ved aggressiv prissætning i år 1. Forsikringsselskaber vil med mellemrum opleve større begivenheder, der kan afsløre påtagede risici, der ikke tidligere har været opmærksomhed på – herunder 100 eller 250 års begivenheder, som eksempelvis stormen i Danmark i 1999. Mellem 2012 og 2017 faldt de årlige erstatningskrav fra et niveau på mere end 72 kroner per 100 præmiekroner til 66 kroner, hvilket viser en stærk indtegnings- og prisdisciplin i Tryg.

Gavmild storaktionær kan suge nye kunder til

Vi finder derfor, at kvaliteten af et forsikringsselskab afspejler sig over tid – i kontinuerlige stærke forsikringstekniske resultater og evnen til derigennem at skabe kapital til ejerne. Sidstnævnte er et udtryk for, at forsikringsselskabet har skabt mere indtjening end kapitalkravene til de indgåede forsikringer kræver, at der sættes til side til at dække fremtidige erstatninger.

Den største aktionær i Tryg er TrygFonden, der ejer 60 procent af de udestående aktier. TrygFonden er ikke uden betydning for driften i Tryg, da fonden de seneste tre år har betalt forsikringskunderne en årlig såkaldt kundebonus, hvor kunderne modtog otte procent af den betalte forsikringspræmie, uanset om de har haft skader eller ej. Dette initiativ er som nævnt blot tre år gammelt, og der er således fortsat et stort potentiale samt arbejde i at udbrede budskabet til mere end omtrent den tredjedel af danskere, der allerede kender til denne attraktive tilbagebetaling. Dette er med til at øge fastholdelsen af kunder, men den er ligeledes et stærkt konkurrenceelement og salgsargument for Trygs salgsstyrke i kampen om nye kunder.

Tryg forventer i 2019 at have en præmievækst mellem to og fire procent i lokale valuta, hvilket måske ikke just kan retfærdiggøre betegnelsen som en vækstvirksomhed, men det er flotte vækstrater på de modne, nordiske forsikringsmarkeder. Kundebonus vurderes ikke alene at bidrage til at tiltrække eller fastholde kunder, men ligeledes som en del af at kunne hæve priserne med lidt udover inflationen, da Trygs sælgerstyrke kan minde kunden om, at Trygfonden altså betaler otte procent af forsikringspræmien tilbage. I 2018 udbetalte Trygfonden mere end 700 millioner kroner til Trygs danske kunder, heraf mere end 440 millioner til private kunder.

Faktisk er kundebonus ikke den eneste måde, hvorpå TrygFonden påvirker Trygs mulighed for at erhverve nye kunder – det gør de ligeledes gennem kampagner for fonden, som dermed også er med til at gøre opmærksom på forsikringsselskabet. Investeringer i forretningsudvidende tiltag ser vi som udgangspunkt som en attraktiv brug af vores selskabers ressourcer, men vi ser selvfølgelig meget positivt på det, når de også kan få god, og gratis, markedsføring.

Nye forsikringskunder er som udgangspunkt positivt, men fastholdelsen af eksisterende gode kunder er endnu mere central for værdiskabelsen. Tryg har en årlig fastholdelsesgrad på omkring 91 ud af 100 kunder, og for hver ekstra procent, fastholdelsen kan øges med, vurderer ledelsen at dette vil reducere virksomhedens årlige omkostninger med 50-150 millioner kroner, hvilket vil forbedre Trygs Combined Ratio med 0,5 procentpoint. Jo længere et kundeforhold har været, jo mere profitabelt er det i udgangspunktet, og det er således glædeligt, at Tryg har forbedret sine fastholdelsesrater over de seneste år og har et mål om yderligere styrkelse af kundeloyaliteten.

380.000 nye kunder i ét hug

Med overtagelsen af Alka har Tryg overtaget en kundeportefølje på omkring 380.000 kunder i det attraktive privatkundesegment samt årlige præmieindtægter på 2,5 milliarder kroner. Tryg havde før overtagelsen af Alka årlige præmieindtægter på 18 milliarder kroner. Alka har som forsikringsselskab haft en sund prisfastsættelse af risiko, og de årlige forsikringstekniske resultater har således været blandt de bedste i Danmark set i forhold til præmieindtægterne. Tryg ser særligt en mulighed for at kunne optimere driftsomkostninger i Alka, hvor skadesbehandlingsprocesserne og stordriftsfordele i indkøb bør kunne øge den allerede stærke rentabilitet.

Det forventes, at de to navne, Tryg og Alka, begge vil fremstå som muligheder og separate brands for kunderne, da dette kan ramme en bredere målgruppe end Tryg kan alene – og med bedre mulighed for at differentiere priserne til forskellige kundegrupper.

Fremgang i præmieindtægterne er en af grundene til forventede indtjeningsstigninger, den anden er en fortsat optimering af omkostningsbasen, som består af skadeserstatninger og driftsomkostninger til skadesbehandling og nysalg. Forsikringsselskaber har en betydelig mulighed for at optimere sine driftsomkostninger gennem en tiltagende brug af digitalisering. Tryg var før overtagelsen af Alka 700 færre fuldtidsansatte, end de var i 2011 – et fald på 17 procent trods stigende præmieindtægter. IT kan assistere i såvel behandlingen af kunders erstatningsopgørelse, som i andre kundehenvendelser, og endda ligeså i at mindske risikoen for bedrageri og svig. Tryg har valgt at øge investeringerne i IT-infrastruktur med 500 millioner kroner, svarende til i overkanten af 2 procent af de årlige forsikringspræmier. i jagten på at optimere den fremtidige indtjening.

Tryg har i dag et omkostningsniveau på 14 kroner for hver 100 kroner i præmieindtægter og forventer at kunne holde dette niveau frem mod 2020. Omkostningsniveauet er blevet hævet en smule med overtagelsen af Alka, da Alka tidligere har været mindre omkostningseffektivt drevet. Tryg forventer, at der vil være omkostningssynergier for omkring 300 millioner om året fra 2021 – hvilket kommer i tillæg til, at Alka de seneste 2 år har leveret et forsikringsresultat på knap 350 millioner kroner. Alka blev overtaget for en sum på otte milliarder kroner.

Kontinuerlig fremgang under Hübbe

Ledelsen har en række finansielle målsætninger, hvoraf den første er, at det forsikringstekniske resultat skal være 3,3 milliarder kroner i 2020, hvilket skal svare til en Combined ratio på 86 procent, ligesom driftsomkostningerne skal være i førnævnte niveau på 14 procent af præmierne. Sidst skal egenkapitalen forrentes med mindst 21 procent, som det da også har været tilfældet årligt siden 2012.

Morten Hübbe er administrerende direktør i Tryg, hvilket han har været siden 2011. Han var tidligere finansdirektør i Tryg gennem ni år, efter han kom til virksomheden i 2001. Der har i perioden under Morten Hübbes lederskab været en klar fremgang i forsikringsdisciplinen i Tryg, opgjort ved selskabets såkaldte Combined Ratio. Barbara Plucnar Jensen er nyudnævnt finansdirektør fra starten af 2019 og vil således gøre Hübbe selskab i direktionen.

Regnskaber fra forsikringsselskaber er svære at læse, og et enkelt år kan ikke stå alene, da der er meget væsentlige skønsmæssige usikkerheder i opgørelsen af fremtidige erstatningskrav – hvor der i nogle forsikringstyper kan være markante tidsforskydninger mellem, at forsikringsselskabet modtager erstatningskravet til de endelige udbetalinger finder sted. Ledelsen skal derfor år efter år, ved hjælp af historisk data, analyser og andet beslutningsværktøj, anlægge en række skøn for opgørelsen af de reserver, der skal hensættes til fremtidige udbetalinger, og afvigelserne mellem disse skøn og de senere realiserede udbetalinger er ofte væsentlige.

Det giver os således ro i maven, når forsikringsselskaber år efter år viser, at de har været for forsigtige i deres hensættelser, og at risikoen for negative overraskelser dermed alt andet lige kan vurderes lavere. Komplicerede regnskaber med store andele af ledelsesmæssige skøn er en farlig cocktail, hvis ikke ledelsen er troværdig – og for aggressiv i opnåelsen af kortsigtede, rapporterede indtjeningstal. Vi ville derfor også være bekymrede, hvis ikke der havde været en betydelig kontinuitet i ledelseslagene.

Tryg har som udgangspunkt en sikkerhedsmargin på omkring tre procent i opgørelsen af sine hensættelser. Over de seneste fem år har der dog kunnet tilbageføres beløb for mere end seks procent af præmieindtægterne – og alle årene mere end ledelsens nuværende forventede tilbageførsler på tre til fem procent. I 2018 var niveauet således på 6,5 procent, svarende til mere end 1,2 milliarder kroner – omtrent hvor det har været de seneste fem år. Dette er udtryk for konservativ indregning af fremtidige erstatningskrav. 

Fornuftig neddrosling af industriforretning

Mens Trygs skadesforsikring inden for særligt private kunder vurderes stabil og attraktiv, har Tryg ligeledes 18 procent af sine præmieindtægter fra industriforsikringer. Industriforsikring er et markant mere konkurrencepræget marked end privatmarkedet, da markedet for industriforsikring er mere gennemsigtigt, med fokus på priser og med årlige fornyelser af policerne. De store industrivirksomheder anvender ofte forsikringsmæglere til at indhente, sammenligne og forhandle de mest attraktive forsikringsvilkår og priser, samtidig med, at der er højere krav til, hvor stor en mængde kapital, der skal reserveres til forventede fremtidige erstatningskrav. De enkelte erstatningskrav vil samtidig ofte have en betydelig størrelse, sammenlignet med de flere, men mindre, erstatninger, der opleves hos private kunder, hvorfor det kræver større egenkapital at kunne modstå disse udsving.

Vi anser derfor ikke denne forretning som værende ligeså attraktivt og stabilt værdiskabende som privatkundeforretningen. Industridelen af Tryg udgør mindre end hver femte kroner i præmieindtægter men binder en væsentlig større andel af kapitalen. Industri har i 2017 og 2018 haft en Combined Ratio, foruden afløbsgevinster, på omkring 100 procent, til trods for, at Tryg Garantiforsikring, det tidligere Dansk Kaution A/S, har imponerende Combined Ratios på under 60 procent. Vi finder det derfor glædeligt, at Tryg selektivt indsnævrer sin industriforretning.

Forsikringsselskaber tjener ikke alene sine penge på salg af forsikringer men ligeledes på at investere de præmier, der løbende modtages fra kunderne. Disse investeringer er hovedsageligt i obligationer, og mens obligationer i en årrække har oplevet kursstigninger som følge af rentefald, har det haft en betydelig negativ effekt på afkastmulighederne for nye investeringer. Tryg havde i 2018 et tab på sine investeringer på 330 millioner kroner mod en indtjening på sine investeringer på 530 millioner i 2017 og knap 1 milliard i 2016. Højere renter vil have en negativ kurseffekt på den nuværende obligationsbeholdning men vil have en positiv på det forventede afkast ved placeringen af nye reserver.

Yderligere vil en højere rente også have en positiv påvirkning på de hensættelser, som Tryg skal reservere til betaling af fremtidige erstatningskrav. Den vil alt andet lige mindskes, hvis renten stiger, grundet den forventede højere forrentning, selv af ”risikofrie” statsobligationer. Frigørelsen af hensættelser øger samtidig udbyttepotentialet i forsikringsselskaberne.

Tryg udbetalte igennem 2018 udbytter for 6,6 kroner, hvilket svarer til mere end hele årets indtjening. Dette svarede til et direkte udbytteafkast på knap 4,5 procent, og siden 2012 er det ordinære årlige udbytte vokset med mere end fire procent om året. Udbyttepolitikken i Tryg er, at det årlige udbytte skal være stigende og dernæst være mellem 60 og 90 procent af årets indtjening. Tryg udbetalte ikke et ekstraordinært udbytte i 2018 grundet overtagelsen af Alka, men har i de foregående år udbetalt yderligere kapital gennem ekstraordinære udbytter. Vi forventer, at der også fremadrettet vil være betydelige årlige udlodninger med stabile vækstrater med baggrund i en fortsat velindtjenende og stabil forsikringsforretning.

Tryg og andre forsikringsselskaber er klart positivt stillet overfor et stigende renteniveau. Vi har ikke investeret i Tryg grundet deres ”sekundære” forretning i at forvalte kapital – vi har investeret i Tryg, fordi de står godt stillet til at vokse profitabelt og tage markedsandele i et velkonsolideret og disciplineret nordisk forsikringsmarked. Forsikring er på papiret simpelt men er en svær kunst kontinuerligt at mestre på den rette vis. Tryg skaber tryghed for sine kunder – og sine aktionærer.