Ringkjøbing Landbobank

Ringkjøbing Landbobank er i vores øjne ikke alene Danmarks mest veldrevne bank – den er også helt oppe i toppen på såvel europæisk som globalt plan. Sådan har det faktisk været i en del år.

Det er svært at differentiere bankydelser. Hvad én bank kan tilbyde, kan andre ligeså. Blandt andet derfor er det vigtigt at være mere omkostningseffektiv, minimere tabsrisikoen, og have sul på kroppen til at kunne modstå hårdere tider.

Meget lave, og i længere perioder negative, renter har udfordret særlige europæiske bankers indtjeningsevne siden finanskrisen. Udlånsefterspørgslen har yderligere været behersket, hvilket utvivlsomt har øget konkurrencepresset i sektoren, og dermed sænket sektorens rentemarginal og indtjeningsevne. Øgede
krav fra regulering og stigende kapitalkrav har presset rentabiliteten og egenkapitalforrentningen.

I det generelle billede skiller Ringkjøbing Landbobank sig markant ud fra mængden. Banken er Europas mest omkostningseffektive detailbank og har været det i et årti. Denne position er ikke kommet af sig selv, men bunder i en sund og fornuftig virksomhedskultur, der ikke alene findes i ledelsen, men i hele bankens forretningstilgang. Fokus er på at gøre forretning, hvor indtjeningen er god, og hvor kapitalen kan benyttes rentabelt uden unødige risici. Når dette kan gøres, mens omkostningerne holdes i en kort snor, kan det føre til en værdiskabende forretning – hvilket også gælder i bankverdenen.

Overtagelse af Frederikshavn-bank

Bankens omkostninger har i mange år ligget på det industriledende niveau omkring 32 procent af indtægterne – hvor storbanker i såvel Danmark som eksempelvis USA oftest bliver drevet med satser på over 50 procent. Dette er et udtryk for stor effektivitet, samt en nøjsom vurdering af, hvorvidt omkostninger er unødvendige eller forretningsdrivende. Forrentningen af egenkapital er ligeledes på et højt niveau, 20 procent opgjort før skat. Dette værdiskabende niveau er ikke blot et andet udtryk for effektiviteten i driften, men ligeledes et udtryk for, at bankforretningen fokuserer på områder, hvor ledelsen kan identificere konkurrencemæssige fordele gennem et dybdegående detaljekendskab og kan få sikkerhed i forudsigelige pengestrømme eller andre aktiver.

Nøgletallene for Landbobanken for 2018 har været påvirket af, at banken i foråret 2018 overtog Nordjyske Bank. Da den overtagede bank ikke havde en profitabilitet eller effektivitet i nærheden af Landbobanken, er de rapporterede tal påvirkede af dette. Vi ser dog et stort potentiale i overtagelsen, hvor den tidligere Nordjyske Bank havde den samme størrelse omkostninger som Landbobanken, selvom balancen blot var den halve af Landbobankens. Ved overtagelsen overtog Landbobanken ligeledes et indlånsoverskud på næsten fem milliarder kroner, som skaber et attraktivt grundlag til at udvide bankens udlånsportefølje på lave omkostningsniveauer, da indlån er en billig kapitalkilde til finansieringen af udlån. Den sammenlagte bank har udlån i overkanten af 32 milliarder kroner. Udlånsbogen i Nordjyske Bank havde en god kvalitet.

De første udmeldinger går på besparelsesmuligheder i sammenlægningen på omkring 120 millioner kroner svarende til mere end 20 procent af omkostningsbasen i Nordjyske Bank, hvilket vi dog finder konservativt. Da Jyske Bank bød på overtagelsen af Nordjyske Bank forud for Landbobankens opkøb, anså ledelsen i Jyske Bank det realistisk, at der kunne findes besparelser i deres sammenlægning mellem 250 og 300 millioner kroner, hvilket svarer til mere end halvdelen af omkostningsbasen. Vi har stor tiltro til, at ledelsen i Landbobanken kan optimere og fokusere virksomhedskulturen i den overtagne bank til at øge indtjeningsfokus.

Ligesom i mange andre industrier er der gode muligheder for, at anvendelsen af teknologi og data kan føre til betydelige lettelser af processerne, herunder standardiseringer og centraliseringer. Det er i Ringkjøbing Landbobank besluttet at fastholde stillingerne inden for teknologi og data i Danmark. Det kan samtidig nævnes, at Nordjyske Bank og Landbobanken har været på samme IT-platform i Bankdata, hvilket har en positiv effekt på muligheder for besparelser og hastighed i sammenlægningen af de to banker.

Meget forsigtig kreditpolitik

Trods lav til ingen udlånsvækst for den danske banksektor over de seneste år, voksede udlånene i Landbobanken mellem 2012 og 2017 med omkring ni procent om året. Den sammenlagte bank opnåede i 2018 en udlånsvækst på omkring syv procent, hvoraf den ”gamle” Landbobank igen voksede udlånene med ni procent. Efter at nettoindtægterne i 2017 udviste negativ vækst, voksede
nettorenteindtægterne i 2018 med godt to procent. Der har således været
en markant tilgang af nye kunder over de seneste år, og det vurderes ikke, at sammenlægningen af bankerne har ført til uro blandt kunderne – og ej heller at kunderne ønsker at forlade banken.

Kreditstyringen i Landbobanken er konservativ og fornuftig. Efter en inspektion fra Finanstilsynet i 2018 blev det da også bemærket, at kvaliteten af erhvervsudlån er over gennemsnittet for sammenlignelige banker og finansinstitutter. Efter tilsynets inspektion og gennemgang af udlånene så Landbobanken sig ”nødsaget” til at opjustere forventningerne til årets resultat, som følge af en stærk udvikling i forretningen samt tilbageførsel af tidligere foretagende hensættelser. Mens en lang række danske banker har tilbageført hensættelser hvert kvartal siden slutningen af 2016, har Landbobanken alene tilbageført reserver i første kvartal af 2018 efter tilsynets besøg. Dette til trods for, at vi anser de samlede reserver, der udgør knap fem procent af lånebogen, som yderst konservativt.

Bankdirektør Jørn Nielsen er en del af direktionen i banken med ansvar for kredit. Han har været i banken siden 1991, og været kreditdirektør siden 2009. Over de seneste 30 år har det gennemsnitlige årlige tab på udlån været så godt som nul, eller helt præcist 0,05 procent. Det værste år i denne periode var helt tilbage i 1992, hvor årets tab var knap 0,8 procent af størrelsen på udlånsbogen. Det danske finanstilsyn fandt da også, at kreditområdet i banken er ”karakteriseret ved en stærk, centraliseret kreditorganisation, og der er delegeret relativt lave bevillingsgrænser”.

Alle låneansøgninger skal således forbi direktionen, hvor Jørn Nielsen sammen med administrerende direktør John Fisker skal godkende ansøgningerne – ansøgninger der vel at mærke skal kunne formuleres kort og godt på et A4-ark. Hvis forretningsgrundlaget, samt sikkerhedsstillelsen, for et udlån skal bruge meget mere plads, er der sikkert unødige elementer af iboende risici – og de er uønskede i banken. Det er således nok ikke mange grillbarer eller hoteller at finde i udlånsbogen.

Udlån til læger er en glimrende medicin

Den centraliserede og sunde kreditkultur betyder også, at banken som nævnt identificerer nicher, hvor de ser attraktive udlånsforretninger. Dette vil være udlånsforretning, hvor der er sikkerhed i enten det belånte aktiv, eller der er en form for sikkerhed i aktivets pengestrømme. Landbobanken yder samtidig gældsfinansiering til mere end hver fjerde overdragelse af læge- og tandlægepraksisser. Læge- og tandlægepraksisser har på den ene side generelt stærk pengestrømsgenerering, og har endda også et kundekartotek, der også kan bruges til at skabe sikkerhed. Yderligere går et ordsprog i banksektoren på, at der næsten skal alkoholisme eller ludomani til, før det er nødvendigt at nedskrive udlån til læger.

Tidligere var et af de større vækstområder i banken udlån til vindmølleparker, hvor der var lange prisgarantier på salget af strøm – og for banken derved stor sikkerhed i parkejernes pengestrømme. Men som følge af at de garanterede priser er faldet betydeligt, og at garantiperioden for vindmølleparker samtidig er forkortet til ti år – mod tidligere tyve år – udgør dette en mindre del af udlånsporteføljen. Der ses dog betydeligt udlånspotentiale i solceller.

På trods af hvad navnet må indikere, er Landbobankes udlån til landbrug begrænset til under syv procent, og består altovervejende af udlån med førsteprioritets sikkerhed og med lave belåningsprocenter, hvilket stiller sikkerhed for banken i perioder, hvor landbrugssektoren er udfordret, som det var tilfældet i 2018 som følge af den varme og tørre sommer.

Ved at identificere og fokusere på nicher kan bankens personale opnå stærkt detaljekendskab og dermed vurdere ikke blot forretningsmuligheden, men ligeså styrke evnen til at identificere risici, og vigtigst af alt unødige risici. Landbobankens stærke fremgang i nettorenter og gebyrer har systematisk været højere end sektorens generelle vækstniveau, uden at dette er udtryk for en højere risikovillighed eller sænkede långivningskriterier. Vi anser dette som udtryk for, at det kan betale sig at fokusere, hvor der kan gøres en forskel – og så lægge de nødvendige ressourcer i det.

Fisker på konstant jagt

Trods en markant ekspansion uden for bankens oprindelige lokalområde i Vestjylland har banken som nævnt ikke oplevet større kredittab. Dette er et klart tegn på den gode kreditkultur. I relation til at ekspandere forretningen i lavrisiko-områder har banken åbnet et kontor i Holte nord for København med fokus på serviceringen af velhavende kunder. Herfra skaber regionsdirektør Stig Haldan efter vores opfattelse attraktiv vækst i en forretning, der har høj kundefastholdelse og lave kapitalkrav. For banker gælder det, som så mange andre steder, om at gøre den rette forretning med de rette kunder – og det kan skabe god værdi at kunne tilbyde de samme bankkunder forskellige forretningsmuligheder. Omkostningerne per bankkunde er forholdsvise faste, og derfor vil der være stigende indtjening per kunde, jo flere indtægter der kan drives fra den enkelte. Fokus er således i højere grad på, hvad hver enkelte kunde ”vejer”, altså hvor meget forretning kunden bringer, end det er på antallet af kunde.

Administrerende direktør John Fisker har været i banken siden 1995, og overtog i 2012 sin nuværende stilling, da Bent Naur trådte tilbage efter 25 år som bankdirektør. Sammen var de med til at udvikle og drive den nichefokuserede strategi, der stadig udgør rygraden i banken. John Fisker driver med sit høje energiniveau banken videre i jagten på ny, profitabel lav-risiko forretning.

Ledelsens høje optimisme spiller dog ikke ind, når der skal hensættes til potentielle tab på udlån. Her er udlånsbogen som nævnt betydeligt hensat med samlede hensættelser svarende til knap fem procent af udlånsværdien, og bankens egenkapitalprocent er mere end 15 procent – hvilket vel at mærke er baseret på Finanstilsynets standard beregningsmetode, og således ikke baseret på en internt udviklet risikostyringsmodel. I kapitalopgørelsen tages der således ikke højde for, at Landbobankens udlån over lange horisonter har vist sig at have en højere kreditkvalitet og lavere end gennemsnitlige tab på udlån.

Bankens udlånsbog udgør mindre end seks gange den egentlige egenkapital, og den samlede balance blot omkring otte gange egenkapitalen. Begge særdeles lave sammenlignet med andre banker. Vi ser dermed kapitaliseringen af Landbobanken som særdeles stærk, hvilket stiller medejerne godt og mindsker risici.

Det er målet, at egenkapitalsandelen skal være 13,5 procent. Dette kan opnås gennem udvidelser af risikojusterede aktiver ved at udvide forretningen, hvilket er den foretrukne løsning – og med tanke på den høje kvalitet og værdiskabelse, som Landbobanken leverer, virker den særdeles fornuftig. Samtidig er ledelsen disciplineret i udlodningen af kapital til ejerne i form af både udbytter og aktietilbagekøb. Der blev for 2018 udloddet 64 procent af indtjeningen gennem et udbytte på 10 kroner per aktie, svarende til et direkte afkast på knap tre procent af markedsværdien ved indgangen til året, og hertil et aktietilbagekøbsprogram på 190 millioner kroner, svarende til yderligere to procent af markedsværdien. Udbetalingsandelen på 64 kroner for hver 100 kroner i nettoindtjening er de seneste år steget med et procentpoint om året. Der er således yderligere kapital til at skabe attraktiv vækst i bankforretningen kombineret med et attraktivt udlodningsniveau på fem procent af markedsværdien.

Vi er generelt skeptiske over for bankers overtagelse af andre banker. Ledelsen i Landbobanken havde dog været igennem bøgerne i Nordjyske Bank, og havde et fornuftigt indblik i udlånsbogen, hvilket bør mindske risici i overtagelsen. Omkring 46 procent af lånebogen i Nordjyske Bank var til private kunder, hvor der generelt er lavere risici, og hvor de potentielle tab per kunde er mindre betydelige for banken.

Indtjeningsudvikling i gode tider er dog ikke et kvalitetsstempel for en bank. Kvalitetsstemplet kan gives på baggrund af langsigtede udvikling gennem såvel gode som dårlige tider, og her kan den seneste finansielle krise agere som stærkt pejlemærke. I en af de hårdeste økonomiske perioder i nyere tid formåede Landbobanken at klare sig uden at optage statsgaranterede hybridlån, der blev tilbudt i bankpakke I og II af den danske regering. Forrentningen af egenkapitalen var, efter skat, aldrig lavere end 12,5 procent selv i hårde år under og i årende efter finanskrisen. Dette er i vores bog et klart kvalitetsstempel, og derfor finder vi store værdier i Landbobanken.