Ringkjøbing Landbobank

Hvis man sammenligner en gennemsnitlig tysk sparekasse med Ringkjøbing Landbobank, er omkostningsprocenten syd for grænsen det dobbelte af, hvad man finder i Ringkjøbing. I europæisk sammenhæng skiller banken sig positivt ud – blandt andet takket være en direktør, der nægtede at acceptere, at han ikke kunne få
ansættelse i banken.

Solid og rentabel bankdrift handler om at have de rigtige engagementer med de rigtige kunder. Banken fra det vestlige Jylland ville nok igen i år være favorit til et Danmarksmesterskab, hvis et sådan fandtes for bankerne. Men vi mener, at man med rette kan kalde dette Danmarks, og måske Europas, mest veldrevne bank.

Historisk lave renter og skærpet regulering om øgede hensættelser til reserver har presset banksektoren som helhed siden den finansielle krise. Samtidig opleves generelt behersket udlånsefterspørgsel. Når udlånene ikke vokser, og de lave renter presser rentemarginen, bliver det sværere for banker at øge indtjeningen. Ringkjøbing Landbobank har dog formået at øge indtjeningsniveauet årligt de sidste mange år, og har samtidig øget forrentningen af egenkapitalen fra 13,6 procent i 2012 til mere end 17 procent i 2016. Det er god bankdrift – og det bunder i snusfornuftig købmandskab.

I 2016 voksede udlånene med 3 procent, og indlånene 8 procent. Dette var ikke på niveau med aktivitetsudviklingen fra året før, men kombineret med omkostningseffektiviteten førte det til vækst i såvel udbyttet som indtjening pr. aktie med mere end 20 procent.

Fyld trillebøren helt op

Vi har mange gange konstateret, at Landbobanken er gode til at engagere de rigtige kunder. Det er vores vurdering, at det fortsat er tilfældet. De gode kunder for en bank er enten opsparingskunder uden kreditrisiko, eller kunder med behov for udlån, der har gode aktiver, der kan bruges som sikkerhedsstillelse for store engagementer. Langt hen af vejen er omkostningerne fra bankkunde til bankkunde forholdsvis uændret, og muligheden for mere forretning med den samme, gode kunde er således godt nyt for indtjeningsmarginerne. Hvis en trillebør i forvejen skal skubbes, kan man ligeså godt fylde så meget på den som muligt.

Den for nuværende beherskede udlånsefterspørgsel har for mange banker og pengeinstitutter ført til større fokus på omkostningerne for at kunne øge indtjeningen. For Landbobanken er dette ikke noget nyt, her har der altid været fokus på dette, og man har da også branchens klart laveste omkostningsprocenter. Omkostningsprocenten var således 32,3 procent af indtægterne i 2016, hvilket blot var en lille tand højere end i 2015, hvor dette var 32,1 procent. Dette er ledende i Danmark, og helt sikkert også blandt toppen i Europa. Til sammenligning har flere større banker i Danmark omkostningsprocenter omkring 50 procent, og i Tyskland er det gennemsnitlige niveau mere end 70 procent.

At beherske omkostningerne og vokse indtjeningen kan se godt ud på den korte bane, men hvis det sker under påtagelse af uforholdsmæssigt store risici kan det være skadende i det lange løb. Det var således glædeligt, at Landbobanken i starten af 00’erne ikke deltog i de lukrative, men usikre, forretninger, der under finanskrisen blev dyre bekendtskaber for mange bankaktionærer – og i visse tilfælde blev bankernes endeligt.

Nederst i bunken af ansøgere

Gennem flere år har udlån til vindmølleprojekter været et godt forretningsområde for Landbobanken. Vindmølleprojekter kan fortsat være en profitabel forretning, men ændringer i prisgarantier og større belåning på vindmølleprojekter har øget den indebårne kreditrisiko i nye vindmølleprojekter. Et vindmølleprojekt er derfor alt andet lige blevet mindre attraktivt – medmindre kunden kan stille garanti i andre aktiver, og dermed sikre Landbobanken mod tab. Denne løbende stillingtagen er et godt eksempel på, at ledelseskvaliteten fra starten af dette årtusinde fortsat er tilstede i banken.

John Fisker er administrerende direktør, en post han har besiddet siden tidligere bankdirektør Bent Naur gik på pension i 2012. John Fisker har været ansat i Landbobanken siden 1995, hvor han i første omgang blev afvist og smidt nederst i bunken af ansøgere. Han blev dog ved med at kontakte banken for at få lov til at komme til samtale – en arbejdsiver og motivation, der ikke opleves anderledes i dag. Enhver mulighed for at lave en god forretning overvejes.

Det er bankens klare mål, at vækst skal komme igennem løbende udvidelser af den eksisterende forretning. Der fokuseres på de nicheområder, hvor banken gennem opbygning af specialviden vil være i stand til bedst muligt at vurdere de risikojusterede indtjeningsmuligheder i foreslåede projekter. Denne nichetilgang har skabt gode markedspositioner for Landbobanken.

Desto mere risiko en bank påtager sig, desto flere hensættelser er banken nødt til at foretage – hensættelser, der skal fungere som stødpude for banken i situationer, hvor den finansierede aktivitet ikke længere er i stand til at honorere betalingsbetingelserne, eksempelvis. Der har været et øget fokus på netop hensættelser i kølvandet på den finansielle krise, da en kombination af undervurderet risici og for få hensættelser kostede bankerne, deres ejere samt statskassen dyrt.

Banken bugner af kapital

Bankens hensættelser udgør 4,5 procent af de samlede udlån og garantier. Ved indgangen til 2018 vil der indføres nye hensættelseskrav til danske banker, hvor der ikke blot vil skulle hensættes til tab i det kommende år, men derimod i forhold til de kommende fem år. Det er vores umiddelbare forventning, at dette vil kunne indeholdes i Landbobankens eksisterende hensættelser, mens en lang række andre banker vil skulle foretage markante hensættelsesstyrkelser, hvilket vil have en negativ effekt på deres bogførte egenkapital. Og som de selv siger det, skal det i hvert fald ikke være den første storm, der vælter dem, og derfor er der hensat konservativt til balancen.

At Landbobanken vil kunne indeholde disse yderligere hensættelseskrav i deres eksisterende hensættelser bunder i bankens forsigtige og konservative tilgang til forretningen.

Ringkjøbing Landbobank er yderst konservativt finansieret, og har således en markant stærkere kapitalbase end lovgivningen påkræver det. Den såkaldte kernekapitalsprocent var ved udgangen af 2016 på 16,9 procent med et mål om nedbringelse til 15 procent. Dette skal sætte op mod et estimeret solvensbehov på 9 procent. Banken har således en teoretisk mulighed for at udlodde store mængder af kapital til ejerne i form af udbytter eller aktietilbagekøb.

Vi modtager da også betydelige kapitaldistributioner, hvor udbyttet for 2016 endte på 36 kroner pr. aktie, og der forventes et aktietilbagekøbsprogram på 170 millioner kroner. Dette svarer til en samlet udbetalingsprocent på cirka 5 procent. Når banken kan foretage dette, og samtidig være overkapitaliseret, er det et klart signal om robustheden og kvaliteten i bankdriften.

Fokus på nyt forretningsområde

Ledelsen er dog klar over denne overkapitaliserings problemstilling, men udover øgede udlodninger fra et allerede højt niveau, kan dette også adresseres gennem et øget forretningsomfang – og hvis banken formår at vokse organisk over tid, vil det således være en værdiskabende brug af denne kapital. Vi ser det som disciplineret, at banken udlodder store mængder kapital til ejerne uden at gå på kompromis med at kunne vokse den eksisterende forretning ved de rette aktiviteter.

Over de senere år har fokus blandt andet været på at øge tilbuddene inden for såkaldt private banking-aktiviteter, hvor velhavere kan modtage rådgivning til forvaltning af deres formuer. I den henseende er har Landbobanken udvidet med et kontor i Holte, hvor Regionsdirektør Stig Haldan har skabt et godt fundament på området. Dette er en attraktiv forretning for bankerne. Kapitalkravene til denne forretning er lave, og bankens balancerisiko begrænset, da rådgivning ikke skaber risiko for banken.

Det historisk lave renteniveau i Europa og i det meste af den vestlige verden har presset renteindtægterne i bankerne, og et stigende renteniveau bør således have en positiv effekt på indtjeningen i bankerne generelt, og således også for Landbobanken. Stigende renter kan være et problem, hvis kunderne ikke er i stand til at betale renter og afdrag, og en stigende andel af låneaftalerne således ikke opfyldes. Men når godt købmandskab sikrer kvalitetskunder, vurderer vi, at risikoen for dette er lav. Over de sidste 30 år har blot en halv procent af lånene således været tabsgivende for banken.

Den langsigtede effekt af indgået bankforretning kan ikke altid ses over kortere perioder, og med tiden har Landbobanken bestået med bravur. Tilgangen til bankdrift har længe været den samme, og fortsætter med dette. Det handler om at indgå de bedst mulige forretninger med de bedst mulige kunder – og det er der gode penge i.