Ringkjøbing Landbobank

Ingen andre danske banker kan måle sig med de opnåede resultater i Ringkjøbing Landbobank, hvor omkostningsstyringen er i en klasse for sig. Sådan har det været i mange år, og selvom bankens ledelse er meget forsigtig med, hvem den låner penge ud til, så fortsætter købmændene fra Ringkjøbing med at finde nye nicher, som kaster gode kunder, tårnhøj indtjening og lav risiko af sig. Det er sød musik i vores ører.

Ringkjøbing Landbobank er landets mest omkostningseffektive bank – en position der ikke er kommet af sig selv. Den er kommet af en dygtig ledelse og et fokus på at gøre forretning, hvor det vurderes at være langsigtet profitabelt uden unødvendige risici. Og så selvfølgelig en stram snor i omkostningerne. Det virker – også i bankverdenen.

Det har været sværere for bankerne at tjene penge med historisk lave renter og generelt behersket efterspørgsel efter udlån. Når dette kombineres med øget regulering og skærpede krav til hensættelser, har banksektoren som helhed oplevet pres på evnen til at forrente egenkapitalen. I vores øjne er det ikke en overdrivelse at kalde Landbobanken for danske mestre i bankdrift, og på international plan er det ligeledes svært at finde ligemænd. Landbobanken har fra 2010 til 2017 øget forrentningen af egenkapital før skat fra 15,5 til knap 20 procent. Det er ikke et niveau, som de største danske banker kan matche. Langtfra endda.

De samlede udlån voksede i 2017 med mere end ti procent til knap tyve milliarder kroner, og er siden 2012 vokset med mere end ni procent om året. Dette er markant højere end den danske banksektors generelle udlånsvækst. Nettorenteindtægterne faldt dog med tre procent sidste år, da en stigende andel af udlånene vurderes at have lavere kreditrisiko – hvorfor renterne således også er lavere. Basisindtjeningen voksede med næsten ti procent, hvilket skyldes en pæn fremgang i gebyrindtjeningen på elleve procent til 301 millioner kroner. Siden 2009 er basisindtjeningen vokset med mere end otte procent om året.

Trods sit navn udgør lån til landbruget en mindre og støt faldende del af Landbobankens udlån. Ved udgangen af 2017 var andelen omkring syv procent. Landbrugsudlånene i Ringkjøbing Landbobank er altovervejende udlån med førsteprioritets sikkerhed og lav belåningsprocent, hvilket stiller Landbobanken godt, såfremt landmændene bliver udfordret på evnen til at tilbagebetale lånet. Landbrugssektoren oplevede dog en fornuftig indtjeningsevne i 2017, hvor afsætningspriserne har været gunstige.

Landbobanken har været forsigtige med at påføre negative indlånsrenter på erhvervskunderne, men eftersom dette nu er indført, giver det mulighed for stærkere vækst i nettorenteindtægterne, end for banker der indførte dette på et tidligere tidspunkt.

Finder og dyrker nicher

Det er Landbobankens strategi at identificere nicher, hvor de efter opnåelsen af indgående kendskab til området i højere grad er i stand til at vurdere risiko og forretningsmuligheder ved henvendelser fra nuværende eller potentielle kunder. Banken finansierer således mere end hver fjerde overdragelse af læge- eller tandlægeklinikker, ligesom den for nylig har opbygget en stærk markedsposition inden for finansiering af bil-leasing selskaber.

Tilgangen har været succesfuld og fremgangen i nettorenter og gebyrer har systematisk været højere end sektorens generelle vækstniveau. Dette ser vi som et udtryk for, at det kan betale sig at finde en fokuseret forretningstilgang og ikke nødvendigvis favne (for) bredt i forsøget på at øge sit forretningsgrundlag. Vi vurderer samtidig, at det giver Landbobanken mulighed for alene at indgå forretning med en gennemskuelig kreditrisiko.

Dette betyder også, at banken løbende forholder sig til, om der er forhold i nicher, der ændrer sig. Dette har eksempelvis betydet, at finansieringen af vindmølleprojekter, der så sent som i 2015 udgjorde omkring 15 procent af udlånsbogen, i dag udgør 11 procent. Grunden hertil skal findes i ændringer i garantiordningerne på energiprisen i denne type projekter, der har mindsket den langsigtede forudsigelighed i projekternes pengestrømsgenerering og dermed øget den iboende risiko for udlånsgiver.

Trods en markant ekspansion udenfor Vestjylland har banken ikke oplevet større kredittab uden for lokalområdet. Vi ser dette som en klar indikation på en god kreditkultur, da det ellers typisk er i forbindelse med geografiske ekspansioner, at lokale eller regionale banker i stigende grad oplever kredittab.

Landbobanken søger at engagere de rette kunder, hvilket skal forstås som enten opsparingskunder uden kreditrisiko eller med udlån, hvor kunden har en række aktiver, der kan anvendes som sikkerhed for bankens udlån. Over de seneste år har dette inkluderet at øge investeringer i at udvide bankens kompetencer inden for servicering af velhavende kunder. I relation til dette er der åbnet kontor i Holte, nord for København, hvor regionsdirektør Stig Haldan efter vores opfattelse skaber god vækst i antallet af nuværende kunder og løbende udvider netværket af potentielle kunder.

Gode bankkunder er samtidig kunder med en størrelse, der lader Landbobanken opnå skalafordele. Hvis man alligevel skal køre med en trillebør, kan man lige så godt søge at have så meget i denne som muligt. Omkostninger per
bankkunde er forholdsvis stabile og yderligere forretning vil således i stigende grad være profitabelt. Som tidligere nævnt er Landbobanken landets mest omkostningseffektive bank. Omkostningerne udgjorde således mindre end 33 procent af nettorenter og gebyrindtægter i 2017.

Stigende udbytter i sigte som følge af konservative tilbageførsler

Direktionen i Landbobanken består af John Fisker og Jørn Nielsen. John Fisker har været administrerende direktør siden 2012, og den blot 52-årige direktør driver banken med et højt energiniveau og en evig søgen efter at begrænse unødvendige
omkostninger samt finde nye muligheder for profitabel lavrisikoforretning. Jørn Nielsen har været en del af direktionen siden 2015, men har været kreditdirektør siden 2009. Samarbejdet mellem de to har således været tæt i en årrække, og særligt efter at John Fisker overtog ledelseshvervet fra Bent Naur.

Ledelsen er konservativ i deres løbende hensættelser til dækning af fremtidige tab på udlån, og hensættelserne udgør i dag omkring fire procent af de udestående lån. Trods den høje udlånsbonitet er der ikke tilbageført tidligere foretagne hensættelser, som det var været tilfældet i de fleste større danske pengeinstitutter de seneste år. Vi vurderer, at der er stor sandsynlighed herfor i indeværende regnskabsår med Landbobankens fravær af faktisk realiserede tab og store hensættelseskonto. Tilbageførsel af hensættelser vil være positivt for kapitalgrundlaget i banken, og dermed også for det fremtidige grundlag for potentielle udlodninger til aktionærerne.

Landbobanken er stærkt kapitaliseret med en såkaldt kernekapitals procent på 16,5 procent af risikovægtede aktiver baseret på standardmetoden. Dette er højere end ledelsen ønsker, og vi forventer således, at procentandelen vil være faldende over de næste år gennem en kombination af yderligere indgået forretning, samt fortsatte stigninger i aktionærudlodninger.

For regnskabsåret 2017 blev der udloddet ni kroner per aktie, svarende til et direkte udbytte på knap tre procent. I tillæg hertil vil der tilbagekøbes aktier for et samlet beløb på 170 millioner kroner, og den samlede udlodning udgør således omkring fem procent af markedsværdien på selskabet. Fra 2013 til 2017 er aktionær-udlodningerne i form af udbytte og aktietilbagekøb vokset med knap sytten procent om året, og det er vores forventning, at der ligeså fremover vil være betydelig vækst i aktionærudlodningerne.

Kvaliteten af en bank kan være svær at vurdere i perioder med økonomisk højkonjunktur, hvor flere låntagere er i stand til at betale sine renter og afdrag til tiden, og hvor aktiverne lader til at blive ved med at stige i pris, og dermed kan give en illusion om høj sikkerhed. Det er i de hårde tider, når konjunkturerne er svære, at en god bank for alvor skinner igennem. Landbobanken klarede sig godt igennem den seneste finansielle krise og kom igennem uden at skulle optage hybridlån hos staten for at finansiere sig. Der er få banker i verden, som vi finder det værd at investere i – og Landbobanken er en af dem.