Richemont

Selskabet bag nogle af verdens mest luksuriøse ur- og smykkebrands har de seneste år oplevet modvind. Men vi mener, at selskabets erfarne ledelse ved flere lejligheder har vist, at den er både langsigtet og kompetent. Dette kombineret med en stærk balance gør, at vi tror på, at selskabet igen kan få medvind i sejlene og løft i indtjeningen.

Richemont ejer flere af verdens førende virksomheder indenfor luksusvarer – hovedsageligt smykker og ure. Gruppens eksklusive smykkehuse består af Cartier og Van Cleef & Arpels. Cartier er verdens mest værdifulde smykkemærke og i vores øjne også Richemonts mest værdifulde ejerskab. Gruppens attraktive schweiziske ure tæller velkendte navne som IWC, A. Lange & Söhne, Jaeger-LeCoultre og Piaget. Herudover hører blandt andet Chloés eksklusive håndtasker samt Montblancs sofistikerede skriveredskaber også under Richemonts paraply.

Luksusgiganten har eksisteret i sin nuværende form siden 1988, men mange af dets velkendte mærker har eksisteret flere hundrede år. Eksempelvis blev urmærket Vacheron Constantin grundlagt i 1755 af urmageren Jean-Marc Vacheron og er dermed et af verdens ældste urmærker, der stadig bliver produceret. Brandet er da også det ældste ”hus” i Richemonts portefølje – og ikke langt efter kommer franske Cartier, der slog dørene op som smykkeforhandler i Paris i 1847.

Richemont har tidligere været bredt funderet med mange forskellige forretningsområder såsom Tv-stationer, spiritusproduktion og et stort ejerskab i selskabet British American Tobacco. I 2008 blev konglomeratet dog delt i to. Forretningen med mange luksusvaremærker fortsatte i det selskab, vi i dag fortsat kender som Richemont, mens de øvrige aktiviteter blev placeret i selskabet Reinet. Uden denne beslutning var vi næppe blevet medejere i selskabet.

Når Richemonts forbrugere eksempelvis køber smykker fra Cartier, handler det for mange om at kunne udstråle rigdom og elegance. En fortsat stigende velstand, særligt i Asien, danner således rammen for, hvad vi forventer vil give langsigtet attraktiv vækst i selskabets indtjening og pengestrømme. Richemont sælger luksusvarer for 11 milliarder euro om året, hvoraf omkring halvdelen er på det asiatiske marked. Europa er gruppens næststørste marked og står for lige over en fjerdedel af salget, mens USA udgør lige over 15 procent. Asien er et vigtigt marked for gruppen – særligt Kina (inklusive Hong Kong og Macau) og Korea, der driver størstedelen af væksten. Salget på det asiatiske marked voksede sidste år med over 15 procent, hvis man ekskluderer Japan, mens salgsvæksten i den resterende del af verden var på et væsentligt lavere niveau – og negativ i Europa.

Selv luksusvarer sælges i dag online

Richemont har de seneste år øget fokus på sin online-forretning. I 2010 købte luksuskonglomeratet en del af Net-A-Porter, som er en online handelsplads for luksusvarer. Sidste år opkøbte gruppen den resterende del af det eksklusive online-varehus og fik dermed fuldt ejerskab over Yoox-Net-A-Porter, som platformen hedder i dag. Online-handel behøver ikke at betyde lavere priser eller discount på varer. Richemonts interesse i at eje platformen er kommet af, at selv luksusvarer i dag købes på internettet af nogle forbrugere. Opkøbet af portalen viser, at Richemonts ledelse er visionær og fremadskuende og formår at følge med udviklingen. Desuden giver det gruppen mulighed for at kontrollere distributionen, markedsføringen og prissætningen af de varer, der sælges online.

I 2018 annoncerede Richemont et strategisk samarbejde med den kinesiske e-handelsplatform Alibaba som led i at blive en signifikant online-spiller på det vigtige kinesiske marked. Samarbejdet viser det store potentiale gruppen ser i Kina. Kinesiske forbrugere vurderes at stå for en tredjedel af den globale handel af luksusvarer, og det kinesiske marked er da også blevet Richemonts næststørste og står for størstedelen af gruppens vækst i Asien.

De glamourøse smykker fra Cartier og Van Cleef & Arpels udgør i dag lige under 60 procent af Richemonts samlede salg men hele 90 procent af indtjeningen for gruppen. Salget af smykker voksede sidste år med knap ti procent, og segmentet er selskabets mest lønsomme med en indtjening, der udgør 30 procent af salget. Dette er næsten dobbelt så højt som gruppens samlede indtjeningsniveau – og tre gange så højt som urdivisionen, der udgør en fjerdedel af gruppens salg. Et ursalg på 100 schweizerfranc er det seneste år blot blevet til 10 schweizerfrancs indtjening, hvilket er væsentlig lavere end tidligere – og væsentligt lavere end vi forventer, det generelle niveau vil være i fremtiden.

Mens der har været godt gang i salget af smykker, har salgsvæksten for ure tidligere været højere, end den er i dag – og de seneste år har den sågar været negativ. Dette er i vores øjne blandt andet et resultat af, at salget af ure ikke kun er sket igennem egne butikker men i stor grad også hos en række eksterne
urforhandlere. Tilbage i årene omkring 2012/2013 var der høj vækst på det asiatiske marked, hvilket fik urforhandlerne til at fylde godt op på deres lagre. Da den kinesiske centralregering i 2014 igangsatte en omfattende kampagne mod korruption, gik det i høj grad ud over ursalget i Kina, da mange af disse blev købt med det formål at forære dem som gaver.

Salg gennem egne butikker er vejen frem

Richemonts ledelse har de sidste par år købt store dele af de lagerbeholdningerne tilbage, for at undgå at varerne blev solgt med rabat. Selvom dette har haft negativ påvirkning på gruppens rapporterede resultater, kan det i vores øjne være mere værdiskabende på lang sigt, da det mindsker risikoen for at brandværdien ødelægges. Om end størrelsen af gruppens tilbagekøb var reduceret i seneste regnskabsår, køber gruppen stadig ure tilbage fra varelagre. Dette vidner om, at lagerne har været alt for store, hvilket har overrasket os og sandsynligvis også Richemonts ledelse.

En essentiel del af Richemonts forretning er værdien af dets brands. De mest værdifulde smykker sælges kun gennem egne butikker, men tidligere har over halvdelen af gruppens salg været gennem eksterne distributører. Gruppens ledelse er dog blevet mere opmærksom på værdien af kontrol over distributionen, og som et led i at sikre den fremtidige værdiskabelse, påbegyndte selskabet for nogle år siden en proces om at flytte mere af salget over til egne butikker.

Siden 2010 er salget fra egne butikker således steget fra en andel på 46 procent af salget til næsten to tredjedele af salget, hvilket vi anser som en yderst værdifuld udvikling for selskabet. Ved at de i højere grad får kontrol over distributionen, markedsføringen og prissætningen på produkterne kan de sikre, at brandværdien af deres produkter ikke ødelægges. Eksempelvis kan et IWC-ur på tilbud godt hjælpe på højere vækstrater i indeværende år men kan være ødelæggende for forbrugernes langsigtede opfattelse af mærket.

Sydafrikanske Johann Rupert har været gruppens frontfigur siden stiftelsen i 1988 – med undtagelse af et enkelt sabbatår i 2014. Rupert stiftede Richemont, hvor han var administrerende direktør fra begyndelsen og blev formand i 2002, hvilket han stadig er i dag. Med ti procents ejerskab af selskabets kapital og stemmemajoritet gennem en unoteret aktieklasse, leder han gruppen på langsigtet vis. Han tager ikke beslutninger for at forsøge at optimere gruppens resultat på den korte bane, hvilket tiltagene mod mere egendistribution samt lagertilbagekøbene er glimrende eksempler på.

 Stor kontantbeholdning og høje udbytter en væsentlig driver

Den langsigtede og konservative tilgang til strategien og driften, afspejles også i selskabets finansiering. Richemonts bankkonto bugner med kontanter og udgjorde ved sidste regnskab hele tre en halv milliard schweizerfranc – svarende til mere end fem procent af selskabets markedsværdi. En høj kontantbeholdning er ikke altid noget, aktiemarkedets spekulanter sætter pris på – særligt ikke i tider hvor renterne er lave. I vores øjne er det dog en styrke, der giver fleksibilitet og mulighed for at agere, som man ønsker det – eksempelvis som Richemont har gjort ved opkøbet af hele Yoox-Net-A-Porter. Det er ligeledes et værdifuldt aktiv, når adgangen til kapital skærpes og renterne en dag stiger igen. Dog er det glædeligt, at Richemont sidste år kunne udnytte de lave renter til at udstede obligationer for en værdi af 3,75 millioner euro – hovedsageligt til finansieringen af opkøbet af Yoox-Net-A-Porter.

Vi som medejere får da også del i den store pengetank gennem gruppens årlige udbyttebetalinger, som svarer til lige under tre procent af markedsværdien. Udbyttebetalingerne er steget med mere end 20 procent om året siden selskabets opsplitning i 2008. Med tanke på selskabets betydelige kontantposition, vurderer vi, at der er potentiale for fortsatte stigninger i udbytterne.

Selvom der har været et pres på omsætningsvæksten og indtjeningen i Richemont, er det vigtigt at holde for øje, at indtjeningen har været på et højt niveau, der i 2018 udgjorde omkring 17 procent af omsætningen. Indtjeningsniveauet har dog tidligere været højere. I 2015 var det mere end 25 procent af omsætningen, der blev til indtjening, og vi forventer, at niveauet kan komme herop igen. Den lavere indtjening har da også medført et midlertidig lavere afkast på den investerede kapital, der var omkring 16 procent i sidste regnskabsår. Som følge af et indtjeningsniveau, der er lavere end vores langsigtede forventning, er selskabets afkast på den investerede kapital således også under pres.

Der har de seneste år været udskiftninger i Richemonts ledelse, og strukturen er som et led i dette blevet ændret. I perioden 2013 til 2017 havde gruppen to administrerende direktører, mens der i dag blot er en. Gruppens øverste ledelse består af administrerende direktør, Jérôme Lambert, finansdirektøren Burkhart Grund, samt koncerndirektører for henholdsvis Cartier og Van Cleef & Arpels, der alle rapporterer til bestyrelsesformanden Johann Rupert.

Jérôme Lambert blev i 2018 administrerende direktør efter at have haft posten som driftsdirektør i et år op til. Han har haft en omfattende karriere i Richemont, som han har været en del af i mere end to årtier. Han har stået i spidsen for flere af gruppens huse, herunder Jaeger LeCoultre og Montblanc. Burkhart Grund blev finansdirektør i 2017 men kom til Richemont tilbage i 2000. Så selvom topledelsen i Richemont er relativt ny, går deres tid i gruppen mange år tilbage.

Trods modvind de seneste år er det vores forventning at Richemont – med deres vifte af stærke brands og det øgede fokus på at sikre fremtidig værdiskabelse – vil komme stærkt tilbage. Væksten er tilbage, og vi er overbeviste om, at den langsigtede og visionære ledelse vil føre selskabet mod en gylden og velindtjenende fremtid.