MasterCard

Mastercard befinder sig i et markedsmæssigt smørhul, hvor behovet efter selskabets kerneydelse stiger markant. Så den underliggende vækst er fremragende for et af verdens førende betalingsnetværk, ligeså er selskabets indtjeningsmargin på kerneforretningen. Den er så høj, at selv mange lønsomme industrier må se misundeligt til. Spændende potentiale venter i Indien.

Elektroniske betalinger bliver en større del af hverdagen over hele verden, hvad enten det er med kort, onlinehandel eller via smartphone-applikationer.
Mastercard er et af verdens førende betalingsnetværk, og alene Visa (der ligeledes er et af vores selskaber) er større og behandler flere betalinger på verdensplan. Disse globale netværk kan behandle transaktioner i såvel flere lande og på tværs af flere landegrænser, end deres konkurrenter, der typisk er nationale eller regionale netværk, såsom China Union Pay i Kina eller American Express, hvor den primære del af forretningen findes i USA.

Store dele af den fremtidige værdiskabelse skal netop komme fra denne øgede brug af elektroniske betalingsmuligheder. Betalinger med kontanter og checks udgør fortsat omkring 58 procent på verdensplan uden for Kina. Denne andel forventes at falde med omkring to procentpoint på årlig basis, og dette fører til i omegnen af ti procents årlig markedsvækst i antallet af behandlede transaktioner.

Andelen af elektroniske betalinger samt kortbetalinger varierer selvsagt meget fra region til region. Mens Nordeuropæiske lande er langt fremme i denne udvikling, og Sverige forventes at være kontantløs inden for en forholdsvis overskuelig fremtid, er andelen af kontantbetalinger i Europa mere end 70 procent. Det er ikke alene i netværkenes interesse at mindske andelen af kontantbetalinger, det er ligeledes en fordel for butikker og regeringer. Håndteringen af kontanter er både en besværlig og bekostelig affære for butikkerne, og fraværet af kontanter mindsker da også potentielle røveres interesse i at bryde ind.

Stater verden over har brug for elektroniske betalinger

For stater verden over ligger der en stor interesse i at fremme elektroniske betalinger, da disse vil gøre det sværere for eventuelle skatteundragere at slippe for at betale skat, da deres indtægter registreres en række steder qua de elektroniske betalinger. Et godt eksempel på dette er således Indien, hvor nationalbanken i slutningen af 2016 på kort tid gjorde omkring 86 procent af kontanterne ugyldige, og tvang indbyggerne til at tage til bankerne for at bytte disse sedler til nye og anderledes sedler. Dette var et led i at rydde op i landets ”sorte” økonomi, og gav bankerne mulighed for at registrere, hvor mange sedler der blev distribueret til enkelte borgere. Ved elektroniske betalinger vil skattemyndigheder lettere kunne administrere dette.

Mastercard har således haft fokus på at få udbredt accepten af selskabets kort i blandt andet Indien, velvidende at den kortsigtede profit ikke er overvældende. Men at lette adgangen til brug af kort eller andre elektroniske betalingsmidler vurderes langsigtet attraktivt. Den administrative direktør i Mastercard er indisk-fødte Ajay Banga, der før tiltrædelsen i selskabet som driftsdirektør i 2009 var chef for den amerikanske storbank, Citi Groups asiatiske forretning. Dette ser vi som et stærkt aktiv for selskabet, da Ajay Banga kan benytte sig af sin tidligere erfaring i regionen. I ledelsen sidder ligeledes Martina Hund-Mejean, der har været finansdirektør siden 2007. Denne ledelse har skabt betydelige aktionærværdier, og forventes fortsat at skabe kontinuerligt voksende pengestrømme til glæde for medejerne.

Selvom der står Mastercard på 2,4 milliarder kort, har selskabet ikke selv risiko i betalingerne. Dette skyldes, at kunderne ikke er de endelige kortholdere, men derimod de banker og andre institutioner, der udsteder kortene til kortholdere verden over. Sammen med processeringen af betalinger sælger Mastercard ligeledes en række services, herunder systemer til at identificere potentiel fusk eller misbrug af kort.

Vækstforventningerne er skruet op

I takt med at mere handel foregår online øges risikoen for misbrug, og dette er da også en af grundene til at betalingen til Mastercard er højere ved transaktioner, hvor kortet ikke nødvendigvis er tilstede, som når betalingsoplysninger indtastes i en webshop. Mastercards gennemsnitlige indtægter per transaktion udgør typisk omkring 0,2-0,3 procent af handelsbeløbet svarende til 25 cent per hundrede dollars. Senere års regulering af kortbetalinger rammer således primært bankerne, der i visse tilfælde tager gebyrer på halvanden til to procent af transaktionsbeløbet.

Omkostningerne per transaktion for Mastercard er dog meget tæt på nul, og indtjeningen på den sidste omsætningskrone er således betydelig. Dette har den effekt, at Mastercard i dag har en driftsindtjening på omkring 55 kroner per hundrede kroner i omsætning, et tal der for Visa er markant højere, hvilket kan tilskrives netop denne skalafordel. Det estimeres at indtjeningsmarginen på kerneforretningen – processering af betalinger – udgør i omegnen af 85-90 procent.

I efteråret 2017 opjusterede ledelsen forventningerne til væksten over de kommende tre år. Forventningen er således, at omsætningen skal vokse med omkring 13 procent, driftsindtjeningen i procent af omsætningen skal fortsætte med at være mere end 50 procent, og slutteligt skal indtjeningen per aktie årligt vokse 20 procent. Dette er høje vækstrater, men de er i høj grad opnåelige. Essentielt er dog også, at denne vækst kommer uden synderlige løbende investeringer, hvor de årlige investeringer udgør omkring to procent af omsætningen, og primært går til investeringer i den informationsteknologi, der behandler betalingerne og sikkerheden. Dette bevirker at afkastet på den investerede kapital er mere end 100 procent.

De årlige frie pengestrømme udgør knap fire procent af markedsværdien, og af disse bliver størstedelen distribueret til aktionærerne gennem løbende udbyttebetalinger i underkanten af en procent, og de resterende gennem værdiskabende aktietilbagekøb. Tilbagekøbene bevirker, at ikke-sælgende ejere får en større andel af værdien fremadrettet.

IT-sikkerhed højt på agendaen

Mastercard foretog i 2017 et opkøb af britiske Vocalink. Dette er et led i udvidelsen af Mastercards adressérbare marked, hvor der vil være et større fokus på at øge andelen af elektroniske betalinger mellem virksomheder. Andelen af elektroniske betalinger fra virksomhed til virksomhed er lavere, end den er det ved forbrugerbetalinger, og det øger således mulighederne for fremtidig omsætning. Udviklingen af nye betalingsmuligheder som eksempelvis betalinger via applikationer som Apple-
Pay eller lignende er hverdag for Mastercard, og Visa, da deres globale betalingsnetværk gør dem til særdeles attraktive samarbejdspartnere.

Dette betyder dog også, at IT-sikkerhed står højest på listen over potentielle risici for netværkene, hvilket ledelsen heldigvis også er yderst opmærksomme på. I gennem 2017 blev der foretaget mere end 75 milliarder transaktioner over Mastercards netværk (svarende til mere end 2.300 i sekundet), og det har over de sidste år været et større og større fokuspunkt at anonymisere disse data, således at der ikke vil være anvendelig information i nummerering af transaktioner eller lignende for uvedkommende. I en hverdag hvor flere og flere produkter får internetforbindelse – dette være sig smartphones, tablets, biler, TV og andet – skaber det flere potentielle adgangspunkter til information. Sikkerheden i netværk er således en del af alle ledelsesmøder hos Mastercard, ligesom det er det i vores kommunikation med selskabets kompetente ledelse.

Mastercard slår bitcoin markant på tempo

I udviklingen af løsninger er det således en balance mellem at gøre det lettere og lettere at foretage betalingen, men samtidig mindske risikoen for uberettiget brug af kortene. Dette kan være sig brugen af fingeraftryk i ApplePay eller den danske applikation til betaling med Dankortet. Mastercard har dog også udviklet teknologien til Selfiepay, hvor en sensor ved hjælp af udseende kan godkende betalingen. Igennem 2017 har såkaldte kryptovalutaer, herunder BitCoin, været hyppigt omtalt. Mastercard og Visa har da også arbejdet med den bagvedliggende teknologi, blockchain, da denne kan have en fremtidig anvendelighed ved visse betalingsformer. Det er i den henseende dog interessant, at hastigheden i en BitCoin-overførsel på ingen måde kan matche den fart, hvormed Mastercard kan behandle betalingen – og derfor kan blockchainteknologien sagtens finde anvendelse, men hvorvidt det er i betalingen for din Starbucks-kaffe eller indkøb i supermarkedet, er umiddelbart tvivlsomt.

Pengestrømmene i Mastercard og Visa er glædeligt inflationssikrede, da omsætningen er baseret på de transaktionsbeløb, der foretages på de udstedte kort. Grundet den høje profitabilitet og det lave investeringsbehov bliver den fulde indtjening således til frie pengestrømme, og derfor forventes pengestrømmene at vokse i takt med de 20 procents indtjeningsvækst. Med tanke på dette finder vi den nuværende prissætning attraktiv, og vi ser derfor frem til mange flere år med markant værdiskabning til glæde for langsigtede medejere.