MasterCard

MasterCard er en gigant i sin industri, den underliggende vækst i markedet er misundelsesværdig og kapitalstrukturen konservativ tilsat mod og styrke til opkøb af innovative løsninger. Selv myndigheder verden over sætter pris på MasterCard.

Som indbygger i et skandinavisk land kan det lyde uforståeligt, næsten ufatteligt, at forbrugere i mange europæiske lande stadig foretrækker at betale med kontanter, når de handler – selv hvis der er tale om et køb foretaget online. Sverige forventes således at blive det første land, der praktisk talt vil være kontantløs omkring år 2030. Det er således ikke uden grund, at MasterCards yderst kompetente administrerende direktør sidste år beskrev for os, hvordan han ser frem til, at de skandinaviske tilstande bliver udbredt til større dele af verden.

Heldigvis for MasterCard går tingene da også i en ”Skandinavisk” retning verden over, og andelen af elektroniske betalinger forventes årligt at blive øget med lidt over to procentpoint. Andelen vokser blandt andet som følge af en øget andel af onlinehandel i mange vestlige lande, mens mobilbetalinger generelt vinder frem, inklusive i udviklingslande, hvor en overraskende stor andel af befolkningen end ikke har en bankkonto. Dette skifte vil være en drivkraft for omsætningsvækst i mange, mange år endnu.

Det kan dog være overraskende for mange, og yderst fortællende for det langsigtede potentiale i virksomheden, at selv et europæisk land som Tyskland blot har en andel af elektroniske betalinger på 30 procent for nuværende. Det er således ikke kun i udviklingslande, at der er et voldsomt potentiale for MasterCard.

MasterCard er sammen med Visa (der ligeså er et af vores selskaber) de eneste aktører med globalt dækkende betalingsnetværker, mens der i visse områder ligeså er regionale og/eller nationale netværker, som vi blandt andet kender det for det ledende netværk i de nordiske lande, Nets.

MasterCard behandler således alle betalinger foretaget med sine kort på det amerikanske marked, mens selskabet grundet tidligere regulering har stået for mindre end 40 procent af transaktionerne i Europa. Indtjeningen for selskabet er højere, når de selv foretager behandlingen, og det vurderes således positivt, at europæisk regulering har åbnet op for de globale spillere.

Kun to globale aktører

Den begrænsede adgang til behandling af betalinger på det europæiske marked har dog ikke betydet, at væksten ikke har været yderst imponerende, siden MasterCard gik på børsen i 2006. Der har været kontinuerlig vækst, og med få undtagelser endda to-cifret vækst. Dette ser vi ikke værende anderledes fremover. MasterCard kan behandle 43 milliarder betalingsinstruktioner i sekundet, og dette kommer nyere teknologi ikke i nærheden af. Mens nogle kan udtrykke bekymring over udviklingen af nye teknologier, som eksempelvis blockchain er det værd at bemærke, at disse ikke på nogen måde kommer i nærheden af den hastighed, som MasterCard (og Visa) kan levere. Og selvom det forventes, at de nye spillere kan få fodfæste i markedet for nogle former for betalinger, er det i vores øjne usandsynligt, at dette bliver på områder, hvor betalinger kan foretages med kort.

Mere end 2,3 milliarder Master- og Maestrokort er i dag udestående på globalt plan, og MasterCard har det videst accepterede betalingsnetværk på globalt plan på trods af Visas klart ledende markedsandel målt på volumener, der dog bliver gradvist mindre i takt med, at MasterCard vokser en smule hurtigere, blot i meget lille grad.

Sikkerhed betyder alt

Omfanget af butikker, der accepterer MasterCard og Visa, kombineret med det høje krav til sikkerhed, skaber de store indtrængningsbarrierer, som de to selskaber har. Elektroniske betalinger skaber krav om stor sikkerhed, da det er grundlæggende essentielt, at betalingerne ender det rette sted, samt at betalingsinformationer på forbrugeren ikke ender i de forkerte hænder.

Både MasterCard og Visa har da også stor fokus på dette, samtidig med at sikkerheden ikke skal blive forstyrrende for kortholderen i betalingsøjeblikket. Dette betyder blandt andet udvikling inden for såkaldt biometrisk godkendelse, hvor brugen af et fingeraftryk, billede (det går hos MasterCard under navnet
”SelfiePass” eller iris scanner.

Farten, hvormed ny teknologi vinder indpas på markedet, er dog generelt ikke særlig hurtig, og brugen af eksempelvis chipaflæsere er således først inden for de seneste år ved at vinde frem i et land som USA, selvom det efterhånden er et par år siden, at dette blev en dagligdags-teknologi i Danmark. Det kontaktløse Dankort bruges således også kun på omkring 15 procent af betalinger i Danmark, om end i stigende grad, og en del af dette må kunne tilskrives en delvis nervøsitet for brugerne, samt at blot 50 procent af udstedte kort muliggør disse betalinger. Igen noget der øger den markedsposition de to giganter har opnået.

MasterCard har på det seneste haft et øget fokus på den del af forretningen, der omhandler services. Disse services kan blandt være rådgivende service, hvor MasterCard gennem adgang til data på betalinger verden over, kan assistere forhandlere i, hvordan de kan optimere deres forretning eller fokus. Der er derudover en række loyalitets og ”belønnings-systemer”, som MasterCard kan tilbyde, alt sammen noget der kan hjælpe forhandlere til at drive en mere succesfuld forretning – og som vil få flere kunder igennem systemet, der forhåbentlig betaler med et kort fra MasterCard. Der har tidligere været usikkerhed om profitabiliteten ved disse services, men seneste nye går på, at det er en attraktiv profitabilitet.

Betalingsnetværk er grundlæggende en helt fantastisk forretningsmodel (hvilket dog er et gengående træk blandt vores selskaber), hvor omkostningerne ikke stiger i takt med omsætningen. Størstedelen af omkostningerne er således faste, da de består af løbende udviklingsinvesteringer, samt udgifter til personale, IT og kontorbygninger.

Driftsindtjeningen i procent af omsætningen er således i dag et godt stykke over selskabets kommunikerede målsætning om ”over 50 procent”. For Visa er denne større endnu, men dette er blandt andet et udtryk for den større omsætning. Kerneaktiviteten har således en indtjeningsmargin på omkring 80 procent, mens den er lavere i støttende ydelser som eksempelvis forretningsmæssige løsninger (eksempelvis service til optjeningen af bonuspoint, assistance i forbindelse med rejser, etc.), der vokser hurtigere, og dermed påvirker marginen i nedadgående retning.

Selskabets finansielle målsætning, udmeldt i 2015, er en årligt vækst i omsætningen på mellem 10 og 14 procent, mens indtjeningen forventes at stige med 15 til 17 procent hjulpet af førnævnte mulighed for højere indtjening i procent af selskabet samt løbende tilbagekøb af egne aktier.

Mange virksomheder kan kun drømme om at have ovennævnte vækstrater – både hvad angår enkelte år, men endnu mere, når de forventes at være gennemsnitlige over flere år. Vi kan ikke se, hvorfor indtjeningen i MasterCard ikke skulle kunne stige med i hvert fald femten procent årligt grundet den underliggende, langsigtede vækst i antallet af elektroniske betalinger, med såvel kort som digitalt, og den stigende indtjening i procent af omsætningen.

Dette betyder samtidig stærkt stigende pengestrømme, der kan komme medejerne til gode i form af både udbytter og tidligere nævnte aktietilbagekøb. Der tilbagebetales således over fire procent af markedsværdien på årlig basis – omkring 80 cent per aktie i udbytte, svarende til lidt under en procent, og yderligere tre-og-en-halv procent gennem tilbagekøbene.

At kunne bruge alle selskabets frie pengestrømme til aktionærudlodninger skyldes selskabets konservative tilgang til finansiering. Den dygtige administrerende direktør, Ajay Banga, styrer således finanserne stramt og konservativt sammen med den meget kompetente finansdirektør Martina Hund-Mejean. De har siddet sammen i ledelsen siden 2010. Selskabet har siden børsnoteringen aldrig haft mere gæld, end de har haft kontanter, og de sidder således på en kontantposition, justeret for gæld, på omkring 3,6 milliarder amerikanske dollars, svarende til mere end tre procent af selskabets markedsværdi. Dette muliggør de store årlige udbetalinger, samtidig med, at de fastholder fleksibiliteten til eventuelt at opkøbe mindre nyopståede betalingsteknologier, og integrere disse i MasterCards ydelser, hvis der er en fremtid i dem.

Offentlig interesse for øget brug af kortbetalinger

Regeringer og virksomheder har endda en interesse i at understøtte MasterCard og Visa. Håndtering af fysiske kontanter er særdeles omkostningsfyldt og usikkert, og medfører en øget risiko for skatteunddragelse og skjulte, kriminelle økonomier. Hvis en større andel af samfundets betalinger foregår elektronisk, giver det en øget gennemsigtighed for myndighederne, der lettere kan overvåge, hvor mange og store betalinger en virksomhedsejer modtager, eller en ansat modtager i løn. Det er således i såvel aktionærernes som samfundet interesse, at MasterCard bliver en større del af vores hverdag – og vores investering i MasterCard bør stige i værdi af samme grund.