LVMH

Louis Vuitton Möet Hennessy, som er navnene bag LVMH, er samtidig tre af virksomhedens stærke brands, der sammen med en række andre mærker danner verdens førende producent af luksusbrands. Topledelsen gør en dyd ud af at beskytte gruppens varemærker og vil hellere brænde produkter end at sælge dem på tilbud.

I 1987 blev LVMH til i en fusion mellem Moët Hennessy og Louis Vuitton. Hvor Möet Hennessy er en af verdens mest kendte champagne- og cognacproducenter, er Louis Vuitton, der specialiserer sig i mode- og lædervarer, et af verdens mest eftertragtede og profitable luksusmærker. LVMH ejer to tredjedele af Möet Hennessy, mens Diageo (som vi ligeledes er medejere af) ejer den resterende tredjedel.
Gruppen kan dateres meget længere tilbage end til år 1987 – faktisk er det ældste hus, som gruppen ejer, en vingård, der blev grundlagt i 1593. LVMH består i dag af en bred pallette af velkendte og vellidte brands og er verdens største luksuskonglomerat målt på salg.

Gruppen har igennem tiden opkøbt virksomheder i mange lande og industrier. De består i dag af 70 af de mest eksklusive huse inden for kategorierne vin og spiritus, mode- og lædervarer, parfume og kosmetik, ure og smykker samt specialforretninger. Af navne kan blandt andre nævnes Christian Dior, Céline, Marc Jacobs, TAG Heuer, Sephora og Le Bon Marché foruden flagskibet Louis Vuitton.

En kuffertmager kom til Paris

Louis Vuitton må siges at være kronen på værket, hvilket bekræftes at, at huset i mange år i træk er blevet kåret til verdens mest værdifulde luksusbrand. Louis Vuitton opstod for mange år siden, da den unge franskmand af samme navn drog afsted til Paris for at komme i lære som kuffertmager. År senere åbnede han sin første kuffertforretning, men i dag er mærket kendt for meget mere end sine kufferter – blandt andet de eksklusive håndtasker.

Louis Vuitton sælger udelukkende de populære tasker gennem selskabets egne butikker og kan på den måde sikre, at disse ikke sælges med rabatter, hvilket er med til at forhindre, at brandværdien bliver ødelagt. Louis Vuittons ledelse har selv udtrykt, at de hellere vil destruere deres varer, end at sælge dem på tilbud. Dette har været med til at gøre, at mærket i dag vurderes at være verdens mest profitable med en driftsindtjening på mere end 40 procent af omsætningen. Selvom varerne aldrig kommer på tilbud, køber kvalitetsbevidste kunder dem med glæde. Selv ikke finanskrisen kunne få disse forbrugere til at stoppe med at købe taskerne – faktisk voksede salget i denne periode, om end lidt langsommere end normalt. Dette vidner om høj velstand i en trofast kundebase, samt en stor immateriel værdi i at eje taskerne.

Louis Vuitton åbnede sidste år en flagskibsbutik i Paris, der rummer alt inden for Louis Vuittons univers – fra de berømte tasker og den eksklusive beklædning til parfumer og smykker. Butikken er åbnet tæt på adressen, hvor den unge Louis Vuitton åbnede sin første butik med lædertasker for over 160 år siden.

Taskerne er en del af kategorien mode- og lædervarer, som er den vigtigste og mest værdiskabende af gruppens forretningsområder. Divisionen udgør omkring 60 procent af selskabets indtjening, på trods af at det blot udgør 36 procent af salget. De luksuriøse varer kan sælges til høje priser grundet anerkendelse og varernes kvalitet. Kvalitet er en ting, som gruppen går meget op i. Mens mange selskaber har flyttet deres produktion til Asien, har eksempelvis Louis Vuitton valgt at beholde al produktion i Frankrig, hvor huset har sine rødder. Udover god kvalitet, giver dette et element af eksklusivitet, da mange af varerne kun produceres i et begrænset omfang.

Gruppens stærke brand afspejler sig i selskabets succes de sidste mange år. Det seneste år har LVMH igen oplevet en stærk tocifret salgsvækst – hovedsageligt organisk – og indtjeningsmarginalerne er ligeledes steget. Dette underbygger gruppens skalerbarhed og værdiskabelsespotentiale. I nogle år har LVMH oplevet en generel aftagning af væksten i salget af luksusvarer, hvilket i høj grad har kunnet tilskrives en lavere efterspørgsel fra kinesiske forbrugere. Dog lader det til, at det kinesiske marked er tilbage, og kinesere står fortsat for omkring hver tredje salgskrone af luksusvarer globalt.

Hele Christian Dior under samme tag

LVMH er konservativt ledet under Bernard Arnault, som vi anser som en stærk frontperson med et langsigtet fokus på at styrke selskabets kerneforretning.
Arnault blev en del af gruppen, da han for 30 år siden – altså et år efter at LVMH blev til i en fusion – købte 24 procent af selskabet. Året efter blev han direktør og bestyrelsesformand for gruppen og har været det lige siden. I dag sidder han på 63 procent af stemmerne i selskabet. Arnault og den resterende ledelse har de seneste år været særlig fokuseret på at allokere ressourcerne til de områder, hvor der er størst værdiskabelsespotentiale og har samtidig forsøgt at markere hvert et brands unikke islæt samt styrker, således at alle husene er blevet set som hver deres værdifulde brand og ikke blot som dele af et samlet konglomerat. Der har desuden været frasalg af områder, der ikke har været en del af selskabets kerneforretning.

I løbet af årene har LVMH dog også som nævnt opkøbt en bred pallette af brands. Det seneste opkøb er Christian Dior Couture, som blev opkøbt i det forgangne år og som består af eksklusive mode- og lædervarer samt sko og smykker.
LVMH har længe ejet parfumedelen af Christian Dior, så opkøbet, som er en del af en simplificering af koncernstrukturen i Arnaults selskaber, betyder dermed, at LVMH nu har integreret hele det ikoniske brand, Christian Dior, i luksusgruppen. Vi vurderer, at brandet passer godt ind i LVMHs eksisterende palet af huse. Christian Dior er et stærkt og globalt velkendt brand men har stadig markant potentiale. Opkøbet af Christian Dior Couture har sammen med Rimowa-opkøbet i slutningen af 2016 allerede bidraget positivt til gruppens salgsvækst i 2017.

Gruppen har et højt afkast på den investerede kapital på godt 20 procent, hvis goodwill fra selskabets løbende opkøb ekskluderes. Dette bidrager til en høj konvertering fra indtjening til frie pengestrømme, grundet forholdsvis lave løbende
investeringer i udvidelse af forretningen. Selskabets frie pengestrømme udgør i dag mere end fire procent af markedsværdien. Samtidig har gruppen et lavt gældsniveau og kan derfor udbetale lidt under halvdelen af disse pengestrømme til aktionærer – primært gennem udbytter, som er stigende fra år til år. I år steg udbyttebetalingen med 25 procent – hvilket underbygger det markante udbyttepotentiale, vi ser i LVMH.

Den lave gæld kombineret med de lave renter i euro-området har fået en lang række markedsdeltagere til at råbe op om, at LVMH bør returnere mere kapital til ejerne. Vi sætter som medejere dog pris på en konservativ finansieret balance, da det skaber råderum og fleksibilitet – særligt i tider, hvor adgangen til gæld og anden kapital er mere begrænset, end det er tilfældet for nuværende.

Finansielt råderum er for mange spekulanter ikke et prissat aktiv, når der flyder penge i gaderne. De glemmer til gengæld, at når adgangen til kapital er begrænset, kan de stærke spillere drage fordel af deres konservative balance, mens de mere gældtyngede selskaber ikke vil have samme fleksibilitet og råderum, hvis rente-
betalinger pludselig optager store dele af deres frie pengestrømme.

Opkøbene skaber langsigtet værdi

Gennem selskabets solide og verdensomspændende distributionsnetværk kan LVMH ved opkøb af mindre mærker brede disse ud i alle virksomhedens eksisterende butikker for færre omkostninger, end en mindre familievirksomhed selv kan. Så selvom vi generelt anser virksomhedsopkøb som tvivlsom brug af medejernes kapital, sammenholdt med organisk værditilvækst, giver det i høj grad mening i dette tilfælde. Vi er derfor ikke overraskede, når LVMH løbende foretager mindre opkøb men har derimod tiltro til, at ledelsen foretager de rette opkøb på de rette tidspunkter, forstået som når prisen ikke er høj sammenlignet med den underliggende værdi. Den langsigtede tilgang har været brugt historisk og forventes at være uændret fremadrettet.

Kombinationen af gode solide brands og en stærk, langsigtet ledelse mener vi ikke er let at finde. Vi glæder os over, at forbrugere klæder sig i eksklusivt tøj fra Céline, går med luksustasker fra Louis Vuitton og drikker champagne fra Möet et Chandon, da det skaber værdi for os som medejere – og vi tror på, at disse vaner er kommet for at blive.